Aalborg Kommune lægger op til ny honoreringsmodel for plejefamilier

Et nyt forvaltningsforslag anbefaler, at Aalborg Kommune implementerer den såkaldte ”gennemsnitsmodel” som udbetalingssystem for kommunens plejefamilier. Forslaget har til formål at forbedre plejebørnenes trivsel.  Det er ”et skridt i den i rigtige retning”, men der skal mere til ifølge Plejefamiliernes Landsforening.  


Af Lasse Sandholdt Jørgensen

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune vil på et udvalgsmøde i Familie- og Socialudvalget d. 11 oktober sætte et forslag til godkendelse om en ny honoreringsmodel for kommunens plejefamilier. Forslaget kommer på baggrund af en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening, KL.               

Thomas Vorre
Foto: Plejeforeningernes Landsforening

Undersøgelsen anbefaler at man indfører ”gennemsnitmodelen”, der allerede eksistere i andre kommuner som Aarhus og Randers. Målet med at indføre den nye model er ifølge forvaltningen at ”skabe ro omkring plejebarnets anbringelse”, og ”at plejeforældrene i langt højere grad fokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder, end den traditionelle model giver incitament til”. 

Aalborg har i øjeblikket en vederlagsmodel, hvor størrelsen af vederlaget bliver genforhandlet hver tredje år ud fra en vurdering af, hvor behandlingskrævende plejebarnet er på det givne tidspunkt. Med gennemsnitsmodellen fastsættes et vederlagsniveau for hele perioden, barnet er i pleje hos en familie, og der skal derfor ikke laves løbende genforhandlinger.    

Thomas Vorre, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening, ser indførelsen af gennemsnitsmodellen som et skridt i den rigtige retning, da genforhandlingerne i vederlagsmodellen tit bliver genstand for en økonomisk konflikt imellem plejefamilie og kommune, som i sidste ende skader barnet. 

”Jeg har siddet med sager, hvor plejefamilier har malet sig op i det ene hjørne, og kommunen har malet sig op i det andet hjørne. Kommunen vil fjerne barnet, fordi de ikke vil betale det, som det koster, og plejefamilien vil ikke gå ned i vederlag, fordi det vil gå udover kvaliteten,” siger Thomas Vorre.       

 Konflikter kan gå ud over børnene                                                            

Disse konflikter kan ende med at gå udover barnets tarv, hvis samarbejdet f.eks. bryder sammen, og kommunen skal finde en ny plejefamilie til barnet, forklarer Thomas Vorre. Ifølge ham er det et skridt i den rigtige retning, men det dog langt fra nok.

Gennemsnitmodelaftalen er en kontrakt kommunen indgår med den enkelte plejefamilie. Derfor har kommunen også mulighed for at opløse kontrakten med familien, hvis det bliver for dyrt, hvorefter de kan indgå en ny kontrakt med en billigere familie, forklare Thomas Vorre. Han mener at kommunerne bruger plejefamilieordningen som en sparremekanisme. 

”Vi står med et område, der er fuldstændig ureguleret,” forklarer Thomas og fortæller, at kommunerne derfor også kan lave nogle meget billige løsninger, når de forhandler med plejefamilierne. 

En undersøgelse foretaget af Socialstyrelsen i 2017 viser også, at en plejefamilieordning årligt koster under halvdelen af en døgninstitution. Thomas Vorre peger derimod på, at der er brug for en overenskomst på området. Udover at sikre minimumskrav til de kontrakter kommunerne forhandler hjem med plejefamilierne, sørger det også for, at kommunerne ikke bare kan ophæve en kontrakt uden videre.

Det er ikke lykkedes for Plejefamiliernes Landsforening at indgå en landsdækkende overenskomst med KL. Til gengæld er foreningen begyndt at lave delaftaler med de enkelte kommuner, som kan sikre nogle af de betingelser, der er vigtige for at sikre en ordentlig kvalitet hos plejefamilierne. En sådan aftale er dog ikke på vej i Aalborg Kommune i skrive stund.