Syv kirker i Aalborg Stift tilbyder meditation i kirkerummet, og på trods af at den spirituelle praksis ofte forbindes med østlige religioner, har meditation stadig en plads i folkekirken, mener ekspert.
Foto: Amalie Haun
Af Amalie Haun
Klokken 17 hver anden mandag låser den 71-årige pensionist Karen-Marie Jannerup døren op til Vor Frue Kirke i det gamle centrum. Der bliver serveret te, tændt lys og de 14 til 15 fremmødte sidder i rundkreds med varme tæpper omkring sig. Det eneste, der kan høres, er en smule meditationsmusik, hvortil Karen-Marie Jannerup fremsiger en bøn. Dernæst slukkes musikken og den absolutte stilhed fylder rummet. I 20 minutter. Der er nemlig kirkemeditation. Og det er noget, som den troende kristne Karen-Marie Jannerup har ledet siden 2012.
Kirkemeditation er en ting, som har fundet vej til danske folkekirker siden 1990’erne. Sammen med blandt andet yoga forsøger kirker landet over at fokusere på spiritualiteten i den kristne tro, og hvordan individer forholder sig til gud. Kirken blander kort fortalt gammel hinduistisk praksis med den kristne tro. Og det er faktisk ikke så mærkeligt. For ifølge lektor ved institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet, Kirstine Helboe Johansen, har meditation altid været en del af kirken, men er gået i glemmebogen på grund af den lutherske reformation.
“Jeg mener ikke, at det, vi ser nu, er en døgnflue, da det er en gammel kristen tradition, at meditere for at få bedre kontakt til gud,” siger Kirstine Helboe Johansen, hvilket Karen-Marie Jannerup, der leder kirkemeditationen i Vor Frue Kirke, er enig i.
“Meditation er tid med gud, bare i en anden form, end den vi normalt forbinder med det. Meditation kan være en bøn. En bøn til gud i stilhed,” siger Karen-Marie Jannerup.
Kirken sætter rammen for fordybelse
Og den kristne meditation har altså fået en tilbagekomst, hvilket ifølge lektor Kirstine Helboe Johansen kan skyldes, at forbindelsen mellem folk og kirke er blevet mindre stabil.
“Folk finder i dag i højere grad fællesskaber andre steder og ofte fællesskaber, som de selv har valgt. Mange har også et øget fokus på sit indre og sig selv, en form for mindfulnesskultur, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at kirken er begyndt at fokusere på for eksempel meditation,” siger hun.
Det kan 55-årige sognepræst i Vor Frue kirke, Sophie Nordentoft, nikke genkendende til. Hun mener, at folk kommer til kirken for at trække sig tilbage og finde ro fra nutidens hektiske samfund. Ifølge hende er det oplagt, at kirken lægger rammer til meditationen, og hun erklærer sig enig i, at den gamle tradition hører til i kristendommen og kan bruges til at spejle sig i det guddommelige.
“Kirken er ikke en institution, der har en autoritet over folks tanker og hjerter, men vi kan inspirere folk til selv at tænke videre. Vi peger selvfølgelig i nogle retninger, men vi kan ikke diktere, hvad du skal tro og tænke,” siger Sophie Nordentoft og fortsætter, “mange kan have brug for at finde ro i vores hektiske samfund, og det kan kirken sætte rammerne for.”
Det gør Vor Frue kirke i Aalborg centrum med Karen-Marie Jannerup, som meditativ leder. Og det vil de fortsætte med.
“Det er helt naturligt at meditere i fællesskab, og jeg er kun glad for, at jeg kan få andre til at finde ind i denne form for bøn og åndelig praksis,” siger Karen-Marie Jannerup.