Aalborg Universitet vil mindske frafald ved at lave bedre introforløb

Langt de fleste videregående uddannelser døjer med høje frafaldsprocenter. Det vil Aalborg Universitet nu i større grad forsøge at nedbringe. Dog er det svært at sætte fingeren på, hvad der præcis vil løse problemet.

Af Clara Kiersgaard Olesen

I 2017 droppede næsten hver femte studerende på Aalborg Universitet ud af deres uddannelse i løbet ad det første studieår. Det viser en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Universitetet nedsatte som følge af dette i 2018 en arbejdsgruppe som skal komme med en række forslag til, hvad de respektive uddannelser på universitetet kan gøre for at sænke dette tal. Det udformede sig i et 30 sider langt dokument med forskellige tiltag, hvor flere af dem sætter fokus på at gøre en større indsats i de studerendes første tid på universitet.

”Der er en gammel teori om social og faglig integration, som begge er gennemgående for flere af forslagene”, fortæller tovholder for fokusgruppen, konsulent i strategi og kvalitet ved Aalborg Universitet Nils Peter Terp Uhre.

Og netop den sociale integration er en, som er vigtig for universitetets studievejledere. Også her sætter man aktivt ind for at sænke den store frafaldsprocent

”I år er det blevet prioriteret, at vi kommer ud til uddannelserne og præsenterer os og siger: Hej vi er her for jer, hvis i har brug for os”, forklarer studievejleder Lars Holm Olsen, som håber, at de kan nå ud til flere studerende ved at få sat ansigt på studievejlederne.  F

For stort forventningspres
Et af de tiltag, der gøres i håb om at sænke frafaldsprocenten, er en forlængelse af introforløbet.

Nils Peter Terp Uhre lægger stor vægt på, at dét at starte på en videregående uddannelse kræver en større tilpasning, end der sættes fokus på. Én af de ting, der ligger på tværs af alle forslag og modeller, som de forskellige uddannelser nu kigger på, er at se på modtagelsen af nye studerende som noget, der tager længere end blot en uge eller fjorten dage, som de typisk introforløb varer.

Derfor skal processen trækkes ud over længere tid og både lægge op til større socialt og fagligt arbejde på tværs af grupper og workshops.

Studievejleder Lars Holm Olsen er fortrøstningsfuld overfor, at forlængelsen af introforløbet kan sænke frafaldsprocenten.

”Jo bedre og grundigere et introforløb man kan give de nye studerende, jo bedre tilknytning giver det til universitetet og de deres medstuderende,” siger han.T

Tutorerne kan gøre en forskel
I forlængelse af forklaringen om den sociale integration, tilføjer Niels Peter Terp Uhre:

”Det er der, hvor tutorerne spiller en stor rolle. De faciliterer og understøtter den sociale integration i bogstaveligste forstand,” siger han.

Den rolle er tovholder og koordinator for introforløbet på uddannelsen sociologi, Dianna Korshøj enig i.

”Vi ser, at der er en forbindelse mellem trivsel og frafald. Der er flere uddannelser, som forlænger forløbene, og der bliver i højere grad lagt ekstra ressourcer i at forløbet skal kunne rumme alle,” fortæller Dianna Korshøj.

Til hendes glæde og tilfredshed virker tiltagene til at have givet pote indtil videre.

”Vi har haft et langt større deltagelse i forløbet, fordi alle i højere grad har set i formål ved at deltage,” siger hun.